1960 marts; Kendt ægtepar fejrer guldbryllup
Et populært og afholdt ægtepar, maleren Kristian Ulvig-Nielsen og hustru fru Gusta kan på søndag fejre guldbryllup Hr. og fru Ulvig-Nielsen, der er henholdsvis 75 og 70 år, er begge født i Søndersted. Kr. U-N havde dog sin barndom hos en farbror i Taagerup, idet han mistede sin mor, da han kun var 2 år gammel. Han viste tidligt talent for malergerningen og har fået en alsidig uddannelse, hvor han inden for den kunstneriske gren blev spået en strålende fremtid. Det blev imidlertid den mere praktisk vej han gik, idet han efter giftermålet nedsatte sig som malermester i Svinninge og boede her i 12 år. Fru Nielsen tog ivrigt del i arbejdet, og var med på værkstedet, foruden at passe det hyggelige og gæstfrie hjem, og at være en kærlig mor for ægteparrets 4 børn. En dag fik Ulvig-Nielsen det han selv kalder "den ulyksalige idé", at fremstille malerier i masseproduktion, efter han en årrække havde haft "fabrik" for leverancer af tapetborter med skiftende motiver. I mellemtiden var adressen forandret til Raadbjerg pr. Jyderup, hvor de havde deres hjem i 37 år. |
I tusindvis af malerier er blevet til, efter den særlige metode, der er Ulvig-Nielsen egen ide, og samtidig har fru Gusta malet mange smukke blomstermalerier.
Ulvig-Nielsen blev også berømt for sine dekorationer af hoteller og restauranter, hvor han genialt gengiver historiske motiver, i flotte scenerier, bl.a. på "Grønnehavehus" i Nykøbing, hotel "Skarridsø", Jyderup, "Den blå ged" ved Ordrup Næs, og mange andre steder. Trods sine 75 år har han lige sagt ja til en kæmpeordre fra den nye ejer af hotel "Skarridsø" om nye dekorationer - også udvendigt! Engang imellem viser Ulvig-Nielsen, hvad han virkelig formår som kunstmaler, og fra flere udenlandsrejser har han hentet motiver, der er blevet fæstnet til lærredet, og som er blevet erhvervet af private. Fru Gusta har været - og er det stadig - en enestående arbejdskammerat, forstående, ligevægtig og med et ukueligt humør. Der arbejdes fra tidlig morgen på "værkstedet", hvor der dog aldrig er for travlt til at tage mod de mange venner, som holder af at aflægge besøg hos det sympatiske og evigt unge maler ægtepar. De har begge udpræget lune og et smittende humør, og er så ægte og hjertelige i deres færd, at det genspejler sig i hjemmet, som ligefrem udstråler harmoni. Slægt og venner finder ofte vej til "Gusta og Kris", og alle er enige om at ønske dem endnu mange og gode år, hvor de stadig vil yde, for det kan de ikke lade være med; det er en del af deres natur. Mest betyder de naturligvis for deres børn, hvoraf en datter bor i Jyderup: det er fru Ellen Madsena, "Lynggården". En anden datter, fru ingeniør Agger, bor i Charlottenlund, en tredje datter er forretningsdrivende i København, og sønnen, der er typograf, bor ligeledes i København. Guldbryllupsdagen fejres ved en fest1 1963 jan.; Augusta Ulvig-Nielsen død Maleren Kristian Ulvig-Nielsen, Slagelsevej, Jyderup, har haft den store sorg at miste sin hustru, fru Augusta Ulvig-Nielsen, der 74 år gammel er død på centralsygehuset i Holbæk, hvor hun for kun et par dage siden blev indlagt efter en blodprop. Med fru Augusta Ulvig-Nielsen er et usædvanligt fint og yndigt menneske gået bort. Med sit milde sind og hjertelige væsen lyste hun op, hvor hun færdedes, og god i hele sin væremåde, og altid parat til at forsvare andre mennesker. Fru Ulvig-Nielsen, der var født i Søndersted, fik sammen med sin mand sit første hjem i Svinninge. I mange år boede ægteparret på Rådbjerg, hvorfra de solgte hundredevis af billeder landet over. Fru Nielsen var selv malerinde, og har malet en lang række blomstermotiver, som pryder mange hjem, og som også på udstillinger har høstet anerkendelse. I det daglige samarbejde var fru Ulvig-Nielsen en uvurderlig støtte for sin mand, og ægteparret havde sammen et forbilledligt harmonisk og lykkeligt samliv til eksempel for andre. For børnene var fru Nielsen en kærlig og elskelig moder og for slægten og vennerne en gæstfri og strålende værtinde. For ca. tre år siden flyttede hr. og fru Nielsen til Slagelsevej, hvor de havde ladet bygge og indrette et smukt hjem, og her glædet sig til at nyde mange gode år sammen. Bortset fra svigtende syn var fru Nielsen lige til det sidste ualmindelig ungdommelig og vital, og hendes pludselige død er et hårdt slag for hendes mand og slægten og vemodigt at høre for de mange, der holdt af fru Nielsen, og vil huske hende som et sjældent og værdifuldt menneske. Foruden sin mand efterlader fru Nielsen tre døtre, hvoraf de to bor i København, og en er gift med autolakerer Evald Madsen, Lynggården, Jyderup. Sønnen Mogens er typograf og bor i København2 1968 dec.; Drengs leg med tændstikker lagde maler værksted i ruin Kunstmaler Kr. Ulvik Nielsens værksted i Jyderup og 30 malerier blev flammernes bytte En 8 årig drengs leg med tændstikker forsagede lørdag eftermiddag en faretruende brand i kunstmaler Kr. Ulvik Nielsens værksted på Lynggarådsvej i Jyderup. Drengen, der var på besøg med sine forældre legede i værkstedet, og ville med en tændstik blødgøre noget maling. Han smed tændstikken over i en bøtte med en klar væske, som han troede var vand, men som var fortynder. Væsken eksploderede straks og ilden bredte sig til værkstedet, der blev lagt i ruiner. Det kommunale brandkorps og Falck/Zonen fra Snertinge og Ruds Vedby mødte med stor udrykning og det lykkedes at begrænse ilden til Kr. Nielsen værksted. Nielsen har sin private bopæl i en træ bungalow lige bag værkstedet og dette hus var en overgang stærkt truet, og blev svedet flere steder, ligesom et par ruder sprang.. Også privatbopælen, tilhørende Nielsen svigersøn, Evald Madsen, Jyderup autolakkeri, var stærkt truet, men det lykkedes brandfolkene at begrænse ilden til selve værkstedet. For lidt vand. Det lokale brandmandskab var først på brandstedet og begyndte det første redningsarbejde. Redningskorpsene, der mødte med to store slukningsvogne med 3000 liter vand havde hurtigt vand på slangerne, og med skum lykkedes det at kvæle ildens videre fremtrængen. Tre stor gasflasker, der stod op mod ydermuren, brændte ret kraftigt, og man frygtede en eksplosion. Men da først ventilerne var slået, brændte flaskerne lidt efter lid ud. Man havde også lagt slanger ud til de lokale brandstandere, men rørene var netop blevet tømt, og det varede en evighed før man fik pumpet vandet helt frem til brandstedet. Hurtig hjælp er effektiv hjælp, men står man i en sådan situation uden vand, snes ordningen at være mangelfuld. I hvert tilfælde har brandmandskabet ikke nogen rimelig chance for at yde den indsats, som hver eneste mand er parat til. 30 malerier brændte For den 85 årige kunstmaler, Kr. Ulvik Nielsen, var branden en katastrofe. For det første blev hans berømte kobberprægemaskine, der stod i værkstedet, stærkt beskadiget. Endvidere brændte ca. 30 malerier, hvoraf en del var bestillinger til jul. Også en del halvfabrikata og malerier, herunder en del plader til prægepressen blev ødelagt, oplyser den gamle kunstner. Ild søndag morgen Ved 6 tiden søndag morgen opdagede naboerne, at der atter var ild i værksteds ruinen. Man slog omgående alarm, og Falck/Zonen fra Snertinge kom og efterslukkede. Ilden var i den kraftige blæst blusset op i noget papirmateriale. Også lørdag aften havde der været ild igen, men da havde man selv kunnet slukke med en vandslange3 1969 juli; Livskunstneren Kr. Nielsen-Ulvig runder de 85 Livskunst og kunst er to begreber, som for maleren Kr. Nielsen-Ulvig, Jyderup, er gået op i højere enhed, og lige aktiv, lige interesseret i mennesker og i livets mangfoldigheder, runder han på fredag, den 11. juli, de 85 år, et fakts hvorom han selv siger, at det begriber han ikke et ord af, for "indvendigt" er alt det samme - sådan da. Der blev et skår da han mistede sin elskede Gusta, som var både hustru, kammerat og kollega, og tabet af Gusta forvindes aldrig. Kr. Ulvig konstaterer det, men beklager sig aldrig, viser aldrig sin smerte for andre, heller ikke da der ved et uheld gik ild i hans atelier og uerstattelig produktion, minder fra et lang liv, gik op i luer. Kr. Ulvigs eneste kommentar var: "Det var da godt, at ingen mennesker kom noget til". Kristian Nielsen-Ulvig, bedst kendt under betegnelsen "Raadbjerg-maleren", blev udadtil ikke berørt af, at der til tider stod blæst om hans navn og produktion, men gode venner ved, at det gjorde ondt helt ind i hjertet når ubarmhjertig kritik glemte at fortælle, at han selv satte et skarpt skel mellem den ægte kunst - som han mestrer - og den masseproduktion der udsprang af økonomisk bekymring for viv, børn og hjem. Otto Baches anerkendelse Otto Bache bedømte Kr. Ulvigs første billeder og spåede berømmelse for den unge Skamstrupmaler, der dengang var elev på Namondts malerskole på Palægade. Drømmen om Akademiet måtte opgives, men talentet kom til udfoldelse på anden måde, og bl.a. har han udsmykket mange kendte herregårdes interiør. Senere kom det også til at omfatte hoteller og restauranter, og motiver smykker bl.a. i "Skovpavillonen" ved Jyderup Konditori, og i hotel Skarridsøs restaurant og store sal. En tidligere eksentrisk hotelmand fandt på, at hotellet udvendigt skulle have et "mavebælte" af malerier, og på disse genfortalte Kr. Ulvig hele vinfremstillingens historie. Dette arbejde blev lige så forkætret som malerierne på samlebånd, men fakta var, at de blev solgt som kuriøsiteter, da de blev taget ned. Ingen har ironiseret mere over samlebåndet end udøveren slev, for Kristian Nielsen-Ulvig er en mand med lune og intelligens. Engang i mellem kom det oprørske temperament frem og så blev der talt "på livet løs", som han udtrykte det, ikke anelse af "fidus", men som bevis for det talent, der omsider nåede anerkendelse fra kolleger, som ellers undsagde ham. Det skete da "Danske Malers Sammenslutning" købte flere af Nielsen-Ulvigs ægte malerier, og det endda gentagne gange. Det varmede en gammel og ægte kunstners hjerte, og det gav mod til et par udstillinger, som også blev succes med anerkendelse. "Et kunstnerhjerte falder aldrig til ro", siger Kr. Nielsen-Ulvig, og det tilskynder til stadig at yde og at fæstne indtryk til lærredet. Mange motiver blev gennem årene hentet på rejser i udlandet og utallige gode ting er i privat eje. Fra "masseproduktionens års" trøster det Kr. Ulvig, at i tusinder af hjem hænger hans landskabsbilleder, som er til glæde for de pågældende ejere. Ikke så få kunsthandlere har forsynet disse motiver med andet navn, men det har Kr. Ulvig set stort på. I mange hjem findes også fru Gusta's henrivende blomstermotiver. Ved "Lynggården" som ejes af en svigersøn, autolakerer Evald Madsen, har Kr. Nielsen-Ulvig haft sit eget lille hus siden hustruens død, og herfra tager han af og til en afstikker til sin tre andre børn. Ikke blot i hele slægten, men også i en stor venneskare er Kr. Ulvig elsket og beundret, og det er altid en berigende oplevelse at tale med ham og lytte til hans filosofiske livsanskuelser, stadig fremført med det glimt af selvironi og lune, der er en del af hans væsen og som er med til at gøre ham populær. Selv holder han af livet på godt og ondt, er trofast mod dem, han holder af, og taknemlig for at mærke, at sympatien er gengældt4 |